På en bar – Zarya

Hanzo havde siddet og fået sig et par øl i dette nye, underlige land. Et par fyre havde været henne og spørge om ikke han ville være med til en omgang billard, hvilket han havde sagt nej til. Så havde den ene spurgt om han var bange for at kæmpe imod en rigtig mand, og den anden havde i en efterligning af Hanzo’s accent sagt at folk fra Kina ikke kunne sigte. Så havde Hanzo givet ham en knytnæve mellem øjnene med ordene ”hvordan sad den?” og så var der kamp…

Zarya havde siddet roligt og drukket en drink. Eller, hun prøvede at være rolig. I virkeligheden var hun meget frustreret, nu havde hun været i Amerika i en uge, og der var intet spor af Sombra eller Talon. Hrm, hun havde jo godt nok fået at vide, at de ville blive svære at finde, men hun brød sig ikke om at lede uden at føle, at hun kom nogen vegne. Midt i alle disse tanker, var to idiotiske fyre kommet hen og generet manden der sad ved siden af dem. Først havde de prøvet at få ham med i et spil, da han så høfligt sagde nej, havde de gjort grin med hans accent. Amerikanere. Hun havde grint tilfredst, da han slog den ene i ansigtet ... men det havde jo så ført til en slåskamp.

Zarya rejste sig fra sin plads med en lidt irriteret skulen, "Kan I så forholde jer roligt" forlangte hun og greb fat i den ene amerikaner og trak ham væk fra kampen.

"Det var ham der begyndte!" udbrød manden som Zarya havde fat i.

"Du holder dig ude af det her" snerrede den anden mand til Zarya.

Hanzo udnyttede at de var distraheret til at give manden Zarya ikke havde fat i et slag til e.e!

Zarya brummede irriteret af de to mænd, "I ødelægger min aften" sagde hun og holdt fortsat fast i manden, "Gå et andet sted hen, hvis I vil slås"

"Det er sgu da ham der vil slås!" hylede manden, imens den anden fyr Hanzo lige havde slået tog sig til sin nu blødende næse "fuck it, let's get out of here" mumlede han i smerte til sin ven.

Hanzo så vredt på dem e.e

Zarya nikkede tilfredst og slap manden, "Smut med jer" sagde hun og krydsede armene

De bandede og forlod hurtigt stedet... mest fordi Zarya var uhyggeligt høj og buff og Hanzo allerede havde fået for mange gode slag ind.

Hanzo brummede tilfreds da de løb... så sukkede han tungt og satte sig på sin stol "dette her inde fred er sværere end jeg troede."

Zarya satte sig ved siden af ham med et irriteret suk, "Hrm, fortæl mig om det"

Hanzo så lidt på hende "hhrm.. tak. Hvad er din drink?" spurgte han

Zarya nikkede kort til ham, "Intet problem" hun så på drinken, der var pink, "Hrm ... en mango tango tror jeg den blev kaldt" sagde hun og tog en tår.

Hanzo nikkede lidt og brummede "lad mig købe dig din næste drink." sagde han og tog en tår af sin øl "det her ud og finde sig selv var en dårlig ide" grublede han så.

Zarya smilte til ham, "Det manglede bare efter du har forstyrret min aften" sagde hun med et grin, så så hun undersøgende på ham, "Hrm, finde dig selv?"

Hanzo brummede og så irriteret ud "jeg er på en rejse for at finde indre ro." fnøs han som om han selv synes det var det værste gang ævl.

Zarya kom til at grine og drak noget mere af sin drink, "Det går ikke så godt, eh?"

"Nej" brummede han surt "det er også svært når alle er så frustrerende hele tiden" han sukkede tungt..... han så på sin øl med et opgivende blik "måske er det for sent for mig."

Zarya brummede enigt og tømte sin drink, så klappede hun kammerratlig Hanzo på ryggen, "Op med humøret, det er aldrig for sent"

Hanzo brummede og så mod hende.. så bestilte han dem begge en stærk drink!

Zarya tog imod sin drink med et grin og et nik til Hanzo, "Så, hvad er din historie?"

"..." Hanzo rynkede brynene... han kunne vel fortælle sin historie til en fremmed "jeg dræbte min bror."

Zarya blinkede overraskede og tog en tår af sin drink, "Uf" sagde hun og så vurderende på ham

"Men så døde min bror ikke" sagde han og rynkede brynene "og så udslettede han vores families empire"

Zarya så overraskede på ham, det blev da også en mere og mere bizar historie, "Så .. nu er i uvenner?" gættede hun

".. nu siger han at han har tilgivet mig for at forvandle ham til en levende maskine... eller 'cyborg' og at jeg nu skal finde ud af at tilgive mig selv... og finde ud af hvor jeg står inden den næste krig" brummede han

Zarya rynkede brynene og fnøs, "Han er en .. cyborg? Hvor meget maskine?"

"Jeg ved det ikke.." sagde han og sukkede "han ligner ikke et menneske mere... men.. jeg ved ikke hvor meget af det der er rustning.."