Aftensmad - Soldier 76

Jack nikkede lidt og så ham an

Reaper krysede armene og så lidt irriteret på ham fra bag sin maske

Jack sukkede svagt og så ham an.. "hvordan går det?"

Reaper brummede lidt, "Bedre" sagde han kort

Jack smilede lettet og nikkede

Reaper brummede lidt irriteret, "Ana skældte mig ud ..." brokkede han

Jack kom til at grine "over?"

Reaper sukkede, "Hrm .. det hele, det her .. Sombras opdragelse"

Jack kom til at smile "hm, she does seem like a lot of work" sagde han og nikkede "lige din type"

Reaper fnøs, men smilte også lidt, "Hrm, hun er en god pige"

Jack nikkede lidt og betragtede am

Reaper så lidt på ham og rystede svagt på hovedet, "I er alle sammen meget enthusiastiske omkring det her, er I ikke?"

"Jo" sagde Jack og kom til at smile "det tror jeg vi er"

Reaper rystede lidt på hovedet af ham og sukkede, "... om jeg forstår jer"

"Så svært at tro vi kan lide dig?" spurgte han

Reaper hævede et øjenbryn bag masken, "Alt taget i betragtning, ja"

Jack nikkede lidt "jeg tror vi alle sammen har det sådan" sagde han

Reaper fnøs!

Jack så spørgende på ham?

"Som om dig og Ana har nogen grund til det" sagde han og krydsede armene

Jack fnøs "jeg har grunde" sagde han "Ana er.. ja, Ana."

Reaper fnøs igen, "Ana tager fejl, og nej du har ej"

"Jo jeg har" fnøs han "jeg har set hvad folk skrev."

Reaper fnøs højere! "Fuck hvad folk skriver"

"In this place of reflection and bittersweet remembrance, I realize all the more that Soldier: 76 is not the Jack Morrison I knew from my childhood. The Morrison I knew wouldn't hide behind a mask. He wouldn't plant bombs and steal weapons while the world suffered through another year of war and heartache.

That Morrison was buried here six years ago. All that's left is the shadow of the hero we once knew." sagde Jack der havde husket ordene udenad.