Alone - Widowmaker

Tracer sad på en klippe og så ud over vandet, mens hun tænkte og græd. Hun var kørt her ud, for at være alene og komme lidt væk fra alting ... det var et sted hun tit før havde siddet, når hun fik brug for stilhed og fred.

Widowmaker var ude og... teste sin krop. Inden den næste mission havde Sombra foreslået hende at prøvede nogle ting af fysisk så hun ikke pludselig holdt op med at virke optimalt og Widowmaker havde været enig. Hun havde svinget sig gennem byen og nydt stilheden til hun nåede udkanten af byen. Der var hun landet og havde set mod vandet... og så havde en person på en nærliggende klippe fanget hendes opmærksomhed. Hun behøvede et scope for at genkende den unge pige. De var så tæt at hvis hun havde vendt hovedet, havde hun set Widowmaker. Hun rynkede brynene... Tracer græd.

Tracer så trist ud over vandet, mens hun igen så for sig, hvordan Widowmaer var faldet om, ramt af Ana ... hun vidste af erfaring hvor dødelig den anden sniper var, og hvordan hun altid skød for at dræbe. Hun snøftede og trak benene op til sig

Widowmaker mærkede en ... fornemmelse indeni. En ubehagelig fornemmelse. Den voksede når hun så på Tracers ansigt. Fordi Tracer ikke smilede. Tracer så forkert ud. Tracer skulle smile. Hun overvejede hvorfor den unge pige græd... og frygtede at det måske ikke var gået som hun havde regnet med. Måske var McCree død?

En talonagent genkendte Tracer og smilede tilfreds... den pige havde jo været et problem for orginisationen længe, selv deres cool sniper kunne ikke ramme hende! Og her sad hun helt alene og forsvarslød.. det lød som forfremmelse! Han listede tættere.

Tracer så ud over havet, og lod bølgernes bevægelser og den uendelig store flade berolige det altopslugende mørke, hun mærkede i brystet.

Widowmaker stod og så på Tracer... en underlig trang til at gå hen og spørge hvad der var i vejen. Men det kunne hun ikke. Så nu stod hun bare.. og så.

Manden smilede og kom tæt på Tracer og løftede sin pistol

Tracer sukkede tungt og så ud over vandet .. de andre forstod det ikke, selv dem der ikke hadede hende, havde ikke holdt af hende som Tracer havde ...

Widowmakers hjerte slog.. hurtigt. Hurtigere end normalt. Det var forkert, pludselig var der en talon agent og han pegede på Tracer og Tracer havde ikke set det og ...

Bang.

Talon agenten der ikke havde været mere end en meter fra Tracer faldt død om på jorden, skudt i hovedet, hans våben landede på jorden ved siden af ham.

Det gav et sæt i Tracer og hun sprang forskrækket på benene og snurrede rundt .. der lå en død mand .. en Talonagent. Hun trak sit våben og så sig om!

Widowmaker så på Tracer igennem sit scope, oppe og klar til kamp. Hun sænkede langsomt sit våben og så på pigen, det her var... hun havde skudt en Talon agent og det var ikke på ordre fra nogen. Hun strammede grebet om sit våben.

Tracer fik øje på Widowmaker og spærrede øjnene op, "... Widowmaker?" mumlede hun og så måbende på hende. Hun sænkede våbnet.

"..." Widowmaker rynkede brynene og satte sin krop i bevægelse. Hun sendte sin gribeklog afsted og svang sig hurtigt væk fra Tracer og ind mod byen!

Tracer blinkede, så lyste hun op i et stort smil og hoppede happy på stedet, hun var i live! Hun snurrede glad rundt, og overvejede at prøve at sætte efter hende ... men hun var vist allerede for langt væk

Widowmaker tog hurtigt hjem til Talon basen og følte sig ... forvirret. Hun var ikke van til forvirret.

//out//

Tracer grinte lykkeligt og blinkede hurtigt hjem! Widowmaker var i live! Og hun havde lige reddet hendes liv! Det var den bedste dag!

//out//