Ude og handle - Mercy, Pharah

Reinhardt grinte, "Ah, den gamle base i New York! Jeg skulle have genkendt adressen"

Mercy tog en dyb indånding. Hun havde det underligt med det her. "De kommer til at tro vi vil være med" mumlede hun utilpas.

Fareeha nikkede, "Så forklare vi dem, hvordan tingene står" sagde hun og gik hen mod døren.

Reinhardt nikkede, "Ah, det bliver godt at se Winston og lille Lena igen" sagde han og gik med Fareeha

"..." Mercy sukkede blidt og gik med...

Fareeha bankede bestemt på døren til basen!

Ana gik hen og åbnede døren, med håb om at der var nyt om Jesse. Hun blinkede med øjnene og så meget overrasket på sin datter og to gamle venner. ".. Fareeha?"

Reinhardt så på Ana .. og så på hende igen ... og igen ... Han spærrede øjnene op, ".. Ana?!" udbrød han

Mercy blinkede med øjnene "Ana?" udbrød hun chokeret.

Fareeha så overraskede og chokeret på hende, "Mor?!" udbrød hun, "Hvad? .. er du med Overwatch? Hvorfor har du ikke sagt noget?" spurgte hun og kunne høre at hendes stemme var ved at knække over .. der var hendes mor, foran hende .. og i live ... Hun havde godt læst brevet, men ... det var ikke det samme som at se det for sig selv ..

".. oh dear" Ana rømmede sig og så lidt på dem. Hun gjorde sit bedste for ikke at lyde som om at dette var meget chokerende "kom indenfor. Der er meget at tale om." sagde hun i stedet og gik ind.

REinhardt så fuldstændig lamslået på hende, "Men .. hvordan .. Du var ... De sagde ..." han fuldte usikketr efter

Mercy så chokeret efter Ana og lagde en hånd på Pharahs skulder ".. er du ok?" spurgte hun lavmeldt og meget bekymret.

Fareeha nikkede bestemt og gend hurtigt en hånd over øjnene for at slippe af med den væske, der var begyndt at samle sig. "Jeg har det fint" sagde hun og tog en eroligende vejrtrækning, ".. Helt fint". Hun lænede sig lidt mod Angelas berøring og tog styrke af hendes nærhver, så gik hun ind.

Ana gik hen til bordet med deres planer og rømmede sig "vi mistænker at Jesse McCree er blevet kidnappet af Talon. Så længe der er håb for at redde ham, bliver vi. Om vi fortsat bliver her efter er endnu ikke bestemt."

Reinhardt stirrede på hende, "Ana ... du er i live .." sagde han, helt overvældet

Mercy så på Pharah med et meget bekymret blik og fjernede ikke sin hånd fra hende.. hun så mod Ana "... hvordan?"

Fareeha stod tavst og så på sin moder. Hun undersøgte hende for skader og sår, "... Mor, dit øje?" sagde hun pludselig

"Ah..." Ana rakte op og rørte ved klappen.. "det er så længe siden.. jeg bemærker det ikke længere.." hun smilede tøvende til Fareeha... hun var blevet ældre... en smuk kvinde hendes datter, mindede hende om sig selv.

Reinhardt stod et øjeblik mere og stirrede forundret på Ana, så tog han to lange skridt hen mod hende og løftede hende op i et stort kram!

Mercy så på dem og kunne ikke lade være med at smile da Reinhardt gjorde hvad hun selv og Fareeha uden tvivl havde haft lyst til siden de så kvinden.

Fareeha så overraskede på Reinhardt og kom til at smile, mens hun hurtigt blinkede begyndende tåre væk. Det var da irriterende som hendes øjne skabte sig.

Ana lavede en overrasket lyd da hun blev løftet fra jorden og kom til at le... hun lagde armene om Reinhardt og brummede "du har altid været så sentimental" og blinkede et par tåre væk fra øjnene inden de kunne nå at flygte.

Reinhardt holdt hende ind mod sig, "Åh Ana!" udbrød han, "Det er i sandhed en lykkelig dag!"

Mercy smilede af dem og puffede blidt til Fareeha "du burde give hende et kram"